Velkommen til Maker’s Island

Bornholm er det første sted i Europa og det første øsamfund i verden, der kan bryste sig af titlen som en World Craft Region – kunsthåndværkernes pendant til en Michelin-stjerne. Øens stærke sammenhængskraft ses i det levende kunsthåndværk, museer, biennaler og internationale uddannelsesmuligheder, som tilsammen positionerer Bornholm på den internationale scene. Med en flere hundrede år lang tradition for håndværk og velbevarede teknikker repræsenterer øen fortsat innovative kunsthåndværkere, der arbejder i keramik, glas, tekstil, metal og træ.

I 2017 fik Bornholm tildelt titlen a World Craft Region af World Craft Council. Titlen er en international anerkendelse af det unikke kunsthåndværkermiljø, man finder på øen.

Kunsthåndværk i absolut særklasse

Bornholm er kendt for sine mange dygtige kunsthåndværkere, som er med til at tegne billedet af en ø, hvor kvalitet og æstetik er i højsædet. Her bliver kunstnere inspireret og kan arbejde frit, men samtidig trække på et stærkt indbyrdes sammenhold.

De bornholmske kunsthåndværkere er forskellige - ikke blot i temperament, udtryksform og valg af materialer, men også i forhold til de grundlæggende arbejdsvilkår, inspirationer og præsentationer. 

Udstillinger, museer og biennaler

Historie, nutidigt kunsthåndværk, biennaler og små gallerier. Her kan du opleve særudstillinger og kunstværker på Bornholm.

Det levende kunsthåndværk på Bornholm

Et absolut MUST på Bornholm er at besøge nogle af øens kunsthåndværkere i deres egne værksteder. Hold også øje med museernes skiftende udstillinger. Spiser du på en af øens mange gode restauranter vil du se, at de ofte bruger lokalt kunsthåndværk. 

Oplev kunsthåndværk på Bornholm

Internationale uddannelsesmuligheder

Kunstakademiets Designskole, Bornholm er et af Europas førende uddannelsesmiljøer inden for glas og keramik. Kunsthåndværkeruddannelsen tilbyder et dynamisk internationalt orienteret program, der fokuserer på undervisning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed af høj kvalitet.

Professionsbacheloruddannelsen: Bachelor of Crafts in Glass and Ceramics uddanner på fundamentet af kunsthåndværkets stærke tradition. Uddannelsen har en varighed på 3 ½ år og er internationalt orienteret med undervisning på engelsk.

Læs mere om uddannelsen

Presse

Download billedmateriale og øvrig information om Maker’s Island Bornholm. Kontakt vores sekretariat hvis du har brug for yderligere information.