Særrundvisning i udstillingen Kvinderne på Hjorths (1)

Born​holmCraft​Weeks

14 okt 16:00–17:00
Rønne

Fra gammel tid var pottemageriet et håndværk for mænd. Men kvinder spillede faktisk en rolle på Hjorths Keramikfabrik lige fra begyndelsen i 1859. Der var både de ”usynlige” kvinder i administrationen og på malestuen, der tidligt satte deres præg på produktionen og de keramiske udtryk og de mere kendte kvindelige keramikere, der tegnede fabrikken udadtil fra 1980’erne og frem til i dag.

Disse kvinder var en del af en udvikling, der med tiden medførte, at der fra 1970’erme var flere kvindelige end mandlige keramikere. Sådan er det stadig i dag. At keramikken er blevet et kvindefag er på en måde en succeshistorie for de enkelte keramikere. Men på en anden måde er det måske også historien om, at faget fik en lavere status end ”rigtig” kunst – som stadig er mændenes domæne.
Museumsinspektør Jakob Seerup fortæller om udstillingen og spændende kvindeskæbner undervejs på rundvisningen. Max 25 pers.

Adresse

Krystalgade 5, 3700 Rønne

Pris

Entré 90 kr.

Arrangeret af

Hjorths Fabrik