SUMINAGASHI workshop (1)

Born​holmCraft​Weeks

23 okt 10:00–12:00
Hasle

Kunsthåndværkerskolen i uge 42 faciliteres af designer og kunsthåndværker Pernille Snedker. Pernille underviser i den 700 år gamle japanske teknik SUMINAGASHI. Over to dage viser kunsthåndværkeren hvordan man ved hjælp af sæbevand og japansk blæk kan marmorerer papir eller træ.
Langsomt, dråbe for dråbe, mens pensler med blæk rører vandoverfladen dannes sorte blæk ringe. Vi leger med at lave motiver med blækket, mens det flyder på vandoverfladen. Papir lægges ned på vandet og suger blækket og motivet op. Formationerne på vandoverfladen, bliver reflektioner over og afspejlinger af processer i naturen, som fx. krusninger på en vandoverflade eller små miniature landskaber.

At arbejde med Suminagashi marmorering er at danne meditativt rum, hvor vi kan fokusere og finde ro og flow. Samtidig med at vi leger med blækket og laver flotte motiver på papir. I kan lave postkort eller tegninger, som i eventuelt kan tegne videre på derhjemme.

Materiale der følger med: Diverse papir og postkort til tryk, derudover stilles kar til Suminagashi marmorering, pensler og blæk, og diverse til låns.

 

Adresse

Grønbechs Gård 4, 3790 Hasle

Pris

150 kr.

Billetter

Køb billet

Arrangeret af

Grønbechs Gård