Guidet tur blandt mesterværker på Grønbechs Gård

Born​holmCraft​Weeks

22 sep 11:30–13:00
Hasle

Grønbechs Gård er det naturlige sted at starte din tur gennem det bornholmske kunsthåndværk. Her får du et overblik over de mest interessante moderne kunsthåndværkere på Bornholm. Gratis omvisning kl. 11.30 og 14.00.

Kunsthåndværket bevæger sig som en ubrudt og stærk tradition gennem den bornholmske fortælling. I 2002 tog tre lokale kunsthåndværkere initiativ til at danne en censureret sammenslutning af lokale kunsthåndværkere og skabte dermed en tydelig markering og et fundament for øens tradition og videre udvikling af kunsthåndværk af en høj kvalitet. Foreningen fik navnet Arts and Crafts Association Bornholm i daglig tale kaldet ACAB, og består i dag af 72 herboende og udøvende kunsthåndværkere.

Udstillingen Mesterværker er en fejring af et 20-års jubilæum, som har haft afgørende betydning for dansk og internationalt kunsthåndværk.

Ud over den store bornholmske udstilling byder centret på det bedste af dansk og internationalt kunsthåndværk. Alt sammen i syv smukt restaurerede rum med synlige bjælker og smagfulde moderne tilbygninger. Huset, der blev bygget som pakhus i 1875 og innovativt restaureret i 2002, er en oplevelse i sig selv. Populær er også centrets café, hvor du har mulighed for at prøve på et bredt udvalg af bornholmske kaffekopper.

Arrangementet er en del af Bornholms Kulturuge og kræver kulturugearmbånd.

Adresse

Grønbechs Gård 4, 3790 Hasle

Pris

Gratis med kulturugearmbånd