Åbning af European Ceramic Context 2024 (1)

Born​holmCraft​Weeks

Kl. 14.00–17.00
14 sep.
Rønne

Velkommen til European Ceramic Context 2024

European Ceramic Context 2024 er den 9. triennale for nutidigt europæisk keramik og glas på Bornholm. Triennalen viser eksperimenterende og nytænkende keramik af 64 keramikere fra 28 europæiske lande. Kurateringen af dette års triennale er båret frem af global alvor og spørgsmålet om, hvordan keramiske udøvere arbejder med bæredygtighed i Europa?

 

Kloden oplever klimaforandringer på et niveau, der ikke er set før. Vi er alle ansvarlige for at blive en del af den grønne omstilling. Triennalens mangfoldige, bæredygtige bud viser os et felt, der med ydmyghed og respekt, innovation og ressourceskarphed forvalter materialer, teknikker og udtryk på nye og transformative måder. Måder, der ikke går på kompromis med feltets æstetiske, funktionelle eller ideologiske principper, men udvider og nyfortolker dem.

 

Triennalens to udstillinger er sammensat af en europæisk kuratorgruppe. Udstillingerne bliver vist på Hjorths Fabrik i Rønne og på Bornholms Center for Kunsthåndværk - Grønbechs Gård i Hasle. Med European Ceramic Context 2024 ønsker vi at give et blik ind i en nær fremtid, hvor keramikken lever i større overensstemmelse med planetens behov.

 

God fornøjelse!

 

Adresse

Hjorths Fabrik, Krystalgade 5, Rønne

Pris

Gratis