
Projektet Alkymistisk Træf er vokset ud af Vejen Kunstmuseums dialog med keramikerne Ane Fabricius Christiansen og Vinni Hedegaard Frederiksen, med det formål at afdække den lokale billedhugger Niels Hansen Jacobsens (1861-1941) arbejde. Vejen Kunstmuseum inviterede 10 samtidskeramikere ind i en dialog om hans virke for 80-120 år siden.
Projektet udmundede i udstillingen ALKYMISTISK TRÆF der nu er rejst fra Vejen Kunstmuseum til Hjorths Fabrik på Bornholm, hvor den er gået i dialog med den bornholmske keramiker Hans Hjorth (1878-1966).
Kom og hør to af de deltagende keramikere, Vinni Hedegaard Frederiksen og Ane Fabricius Christiansen, dele erfaringer og indsigter fra det kunstneriske forskningsprojekt.
I Artist Talken fortæller de to keramikere om, hvordan det har været at arbejde tæt sammen som fagfæller, hvordan de har delt viden, eksperimenteret side om side, og hvad de har fået ud af de møder, hvor kunstnerisk praksis og fælles erfaringer smelter sammen. De inviterer ind i samtalen om materialer, proces og det udbytte, der opstår, når man deler og udvikler sammen.
Udstillingen har åbent Alkymistisk Træf mandag til lørdag fra kl. 10 til 17