Udstillingen En hyldest til keramikerens logbog

Born​holmCraft​Weeks

Kl. 10.00–17.00
8 sep. 9 sep. 10 sep. 11 sep. 12 sep.
Rønne

Udstillingen ”En hyldest til logbogen” giver et indblik i den proces, det er at brænde en træfyret ovn. En keramiker har ofte et tæt forhold til sin ovn. Man kan klare sig med meget lidt i formgivningsprocessen, men uden ovn, kommer man ingen vegne.

For en keramiker som har valgt en træfyret ovn, er ovnen, ud over at være ”et værktøj”, også en stor del af det æstetiske udtryk i de færdigbrændte værker, og logbogen holder keramikeren på sporet i den vedvarende udviklingsproces.

De 8 deltagende keramikere fortæller: ”Vi alle har vores grunde til, at vi har valgt at brænde vores ovne med træ. Vi har endda valgt karakteristiske ovndesigns og vi har fundet vores egne individuelle måder at få vores ovne til at nå op i temperatur. Denne indsats vil vise sig i de færdige værker, som farve og stoflighed. Det kan være en lang rejse med ”trial and error”, at udvikle det ”rette” brændingsskema med specifikke temperaturstigninger, og en bestemt atmosfære på bestemte timer under fyringen. Det er det arbejde der udvikler æstetikken i værkerne, og ovnen og logbogen eller erfaringsopsamlingen om man vil, bliver derfor en uadskillelig del af det færdige værk.”

Adresse

Krystalgade 5 3700 Rønne

Pris

100 kr.

Arrangeret af

Hjorths Fabrik